En beretning fra det virkelige liv...
Et brækket ben er ikke bare en skade
Vores yngste datter Ida brækkede som 5-årig benet på trampolinen. Ud over chokket og følelsen af afmagt som forælder gik det hurtigt op for os at der er en masse praktik når ens barn på den måde bliver ramt af en ulykke. Var det os selv, der brækkede benet skulle vi nok klare den, men...
- hvad med det smertestillende - gør det nu i virkeligheden ondt eller er det et råb om opmærksomhed fordi hun keder sig?
- hvordan indretter vi huset midlertidigt til at hun kan køres - og siden selv køre - rundt i rullestol?
- hvordan sikrer vi at den travle hverdag hænger sammen, når nu børnehaven ikke har de fysiske rammer til at tage imod et barn i rullestol, så hun må blive hjemme i flere uger?
Her så vi konsekvensen af at et brækket ben ikke bare er en skade der kan udredes, men også at der følger rigtigt mange ting rundt om som ingen hjælper med.
Et indbrud er ikke bare stjålne ting
Én ulykke kommer sjældent alene, så kort tid efter havde vi indbrud. Vi var heldigvis ikke hjemme, men stadig en utrolig ubehagelig og irriterende oplevelse som voksen. Oplevelsen var måske også den første, hvor vores piger oplevede at verden på den måde kan være ond og utryg - selv på ens hjemmebane. Den satte således dybe spor - også selv om de ikke selv fik stjålet noget, og vi prøvede at skærme dem bedst muligt.
For pludselig er fokus som forælder på praktikken, politiet, forsikringsselskabet, det stjålne og det bundærgerlige i at man har mistet ting med stor affektionsværdi. Samtidig ændrer vi naturligt vaner og mønstre - låser flere døre om natten, kigger en ekstra gang over skulderen på folk vi ikke kender på vejen og sætter mere sikkerhedsudstyr op som hver dag minder én om en kedelig oplevelse.
Det sætter spor hos de små som pludselig føler utryghed der hvor de ellers gennem hele livet har fundet mest tryghed: hjemme. Vi oplever således stadig mange måneder efter, hvordan børnene pludselig ikke tør være alene hjemme selv i små perioder af gangen og hvordan en film som 'Alene Hjemme' minder dem om indbrudstyve og dermed garanti for at de ikke kan sove om aftenen.
Og selv om vores forsikringsselskab tog god hånd om vores materielle goder var der ikke nogen, der tog hånd om de psykologiske konsekvenser for vores børn af dette ufrivillige møde med virkeligheden.
Således ligger der oprigtige følelser og oplevelser bag vores ønske om at give børn og børnefamilier den forsikring de fortjener. Vi ønsker at give følelsen af tryghed både før, under og efter uheldige oplevelser er opstået. På den måde kan vi i endnu højere grad hjælpe børnefamilier med at give deres børn den bedste start på livet.
Vi er ikke helt klar endnu, men skriv dig op til vores venteliste så hører du fra os så snart vi kan sige mere!
De bedste hilsner,
Jacob, medstifter af Tobi
