Danmarks nok bedste børneforsikring
Trygs børneforsikring, er efter vores mening, nok den bedste, du kan finde i Danmark. Basisdækningen har unikke fordele, som f.eks. fri adgang til Tryg Lægehotline med videoopkald alle ugens dage samt mulighed for psykologhjælp. Og har du behov for mere, kan du vælge at udvide dækningen med f.eks. kritisk sygdom og sundhedsforsikring.
Fri adgang til Tryg Lægehotline
Det er som om, der altid sker et eller andet, når ens egen læge holder lukket. Derfor er det rart, at man som kunde i Tryg har adgang til Tryg Lægehotline alle ugens dage. Med videokonsultation kan en læge bedømme, om der er grund til bekymring, f.eks. hvis foden gør ondt eller der er røde knopper. Og så kan lægen forny recepten, hvis man har glemt det.
Psykologisk krisehjælp og mulighed for ekstra psykologhjælp
I Trygs børneforsikring er der inkluderet 5 timers psykologisk krisehjælp efter en ulykke, hvor dit barn har fået en fysisk skade, eller en i den nærmeste familie har været i livsfare. Din læge kan vurdere, at dit barn har brug for yderligere hjælp, og så kan Tryg dække helt op til yderligere 20 timers psykologhjælp.
Du kan tilkøbe ekstra psykologhjælp, som også er inkluderet, hvis du vælger Sundhed. Så kan dit barn få op til 12 behandlinger hos en psykolog, når livet gør ondt. Det kan f.eks. være ved mobning i skolen, forældrenes skilsmisse eller alvorlig sygdom i den nærmeste familie.
Mulighed for udvidet hjælp ved ulykkestilfælde
Det kan være svært at få praktikken til at passe, hvis uheldet er ude. Derfor har du mulighed for at tilkøbe udvidet hjælp ved ulykkestilfælde. Det giver mulighed for betaling af rengøringshjælp og transport til/fra planlagte undersøgelser og behandlinger. Hvis dit barn er indlagt i en længere periode, kan man få en daglig hospitalskompensation til at dække de merudgifter i hverdagsøkonomien, som det giver.